1. Google Tag Assistant

Google Tag Assistant er et simpelt og fedt plugin som giver dig mulighed for hurtigt at tjekke hvilke Google Tags der er implementeret på et website. Samtidig får du også hurtigt overblik over om tagget er implementeret korrekt og hvilke event der bliver sendt til eksempelvis Google Analytics.

Google Tag Assistant – Chrome Web Store

2. Facebook Pixel Helper

Facebook Pixel Helper er et utrolig hjælpsomt værktøj som er et must-have når du arbejder med tracking mellem Facebook og dit website. Med Facebook Pixel Helper får du overblik over hvilken pixel der er implementeret på dit website (pixel ID). Hvor mange pixels der er implementeret, hvilke events disse pixel affyrer på forskellige sider, samt hvilket værdier der sendes med. 

Nedenstående er et eksempel fra Nemlig.com, hvor der sendes 2 events samt 4 værdier til Facebook når der kigges på et produkt. 

Facebook Pixel Helper – Chrome Web Store

3. Ghostery

Ghostery er et simpelt plugin der giver dig mulighed for at se hvilke cookies der bliver lagt på din browser når du besøger et website. Prøv eksempelvis at gå ind på Eb.dk og se hvor mange cookies der bliver lagt på din browser. 

Ghostery – Chrome Web Store

4. Screencastify 

Er et plugin der er lækkert og nemt at bruge, og som lader dig optage enten hvad der foregår på din skærm eller hvad du laver i et bestemt vindue i din browser. Personligt bruger jeg det til at optage små instruktionsvideoer til kunder eller forklare en rapport. Det smarte ved Screencastify er at det automatisk gemmes i et drev.

Screencastify – Chrome Web Store

5. Smart Price Monitor

Smart Price Monitor er et lille og simpelt plugin, som giver dig mulighed for at overvåge en pris på hvilken som helst webshop. Du markerer blot prisen med pluginet og så overvåger den løbende prisen på det ønskede produkt.

Smart Price Monitor – Chrome Web Store

6. Data Miner

Data Miner hører nok under nogle af de mere kompliceret og nørdet plugins. Data Miner gør det muligt for dig – uden programmerings erfaring – at crawle større websites for bestemt data. Et godt eksempel er, at du gerne vil have alle titler, billede url’er, samt destinations url’er ud fra en webshop i et samlet excel ark. Dette kan du nemt gøre ved hjælp af Data Miner. 

Pluginet er specielt tidsbesparende hvis du tit skal sidde og trække data ud fra forskellige websites, endda også fra din egen webshop eller website.

Data Miner – Chrome Web Store

7. LinkClump

LinkClump er til personen der hader at åbne mange links på google. Helt præcis kan du med LinkClump åbne alle links i dit google søgeresultater på én gang, blot ved at markere dem alle med LinkClump. 

Link Clump – Chrome Web Store

8. Speedtest 

Et hurtigt plugin til at teste hastigheden på din internet forbindelse. Altid godt at have liggende hvis man oplever problemer med sit internet. Derved kan man altså starte med at udelukke om det er forbindelsen den er galt med. 

Speedtest – Chrome Web Store

9. Redirect Path

Har du altid undret dig over hvor mange gange du bliver redirected når du trykker på et link, samt hvilke websites du bliver redirected igennem? Så er Redirect Path den helt rigtige Chrome Extension. Redirect Path viser præcis hvilke redirect sti du er blevet sendt igennem, samt hvilke parameter der er blevet affyret i URL’en.

Redirect Path – Chrome Web Store

 

 

Skrevet af Rasmus Nilsson
7. August 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *