Er der en sur bismag ved digitale cookies?

Er der en sur bismag ved digitale cookies?

– En informativ artikel om fænomenet cookies

Inden opfindelsen af internettet var der ingen, der var i tvivl om, hvad de skulle svare, hvis de blev tilbudt en cookie.

”Ja tak! Og gerne et glas kakao oveni, hvis det kan lade sig gøre.”

Efter internettets fremkomst er ordet dog blevet et homonym – altså et ord med flere betydninger forankret i sig. Der har i det seneste år været del snak og palaver om digitale cookies. Noget af snakken har ført til frygt hos mange mennesker; frygt for at blive overvåget og for at videregive vigtige informationer uden samtykke. Trods al det morads, der har været om emnet, er det, for mange mennesker, stadigvæk et ret mudret felt, der er præget af uvidenhed.

Jeg giver dig derfor en letlæselig og præcis oversigt over, hvad digitale cookies er, og hvad de kan. Ydermere præsenterer jeg de lovmæssige forhold, der hersker inden for feltet, både gældende for nu og for fremtiden.

Hvad er cookies?

Cookies er det engelske udtryk for småkager, men i den digitale verden har det også en anden betydning. Du har sikkert oplevet, at der i bunden af skærmen fremkommer en bjælke, hvor du skal godkende, at hjemmesiden, du visiterer, indsamler cookies. Besøger man https://www.cookiebot.com/da/start, gror følgende boks op i bunden af skærmen:

Cookieinformation

Ovenstående boks indeholder atypisk meget tekst for en samtykkeboks. Sædvanligvis vil samtykkeboksen indeholde en eller to linjer. Vi har dog valgt dette eksempel, da teksten i denne boks siger noget centralt om, hvad cookies er.

Cookies er nemlig små datafiler, som websites lagrer på den besøgendes computer med henblik på at kunne genkende den besøgende, næste gang han/hun besøger siden. En cookie er en passiv fil, hvilket indebærer, at den hverken er i stand til at sprede virus eller på anden måde udgøre skade på ens computer.

Der findes forskellige typer cookies

Der findes overordnet set to typer cookies: ’browser cookies’ og ’flash cookies’. Den grundlæggende forskel er, at ‘browser cookies’ afvikles af browseren, mens ‘flash cookies’ afvikles af et program. Databeskyttelsesreglerne er ens for begge typer cookies.

Hvorfor eksisterer cookies overhovedet?

Vi har allerede lidt taget hul på dette punkt. Det gjorde vi i forbindelse med billedeksemplet fra Cookiebot, hvori en række brugsårsager fremhæves.

Der kan være mange forskellige årsager til at bruge cookies. Cookies giver mulighed for, at besøgende kan logge ind automatisk på en hjemmeside. Derudover kan man via cookies tilpasse tilbud efter de besøgendes særlige behov. Cookies kan altså hjælpe hjemmesideindehavere og marketingsfolk med, at deres annoncer og tilbud løbende målrettes internetbrugernes interesser og behov.

Cookies er altså en del af forklaringen på, hvorfor du præsenteres for reklamer, der er relevante for dig. Der kan dog være undtagelser. Hvis du for eksempel deler computer med andre, er det sandsynligt, at jeres internetadfærd vil være forskelligartet, hvorfor du sandsynligvis vil blive præsenteret for reklamer, der ikke er særligt relevante for dig, men som derimod er relevante for en af de andre, der bruger computeren.

Skal jeg være bange for cookies?

Cookies i betydningen ’småkager’ er væsentligt farligere end de digitale af slagsen. Derfor bør du ikke være bange for digitale cookies, nej. På mange måder bidrager cookies til at forbedre din brugeroplevelse. De sørger nemlig for, at du præsenteres for relevant indhold.

Cookies kan hverken udspionere indholdet på din computer eller skade dette på nogen måde.

Det er ikke tilladt at lagre personfølsomme data i cookies, med mindre den besøgende giver udtrykkeligt samtykke til, at en side må gemme hans/hendes personrelaterede og personidentificerende data.

I sådanne tilfælde skal hjemmesideudbyderen overholde de gældende databeskyttelseslove, der blandt andet omfatter, at den besøgende først og fremmest skal give eksplicit samtykke til, at cookien lagrer personidentificerende informationer. Ligeledes skal hjemmesideudbyderen tydeligt redegøre for formålet med denne lagringen oplysningerne.

Du kan godt undgå brugen af cookies

Hvis det løber dig koldt ned ad ryggen, når du hører ord som overvågningssamfund og ’Big Brother’, og din tillid til kapitalistiske foretagender og internettet er diminutiv, så kan du indstille din browser, så cookies er slået fra.

Hvis du bruger Chrome, kan du finde en guide til, hvordan du slår cookies fra her. Bruger du Firefox, er guiden her. Bruger du Explorer, kan du finde en guide her.

Slår du cookies fra, vil det dog medføre, at du går glip af fordelene ved cookies. En af konsekvenserne vil blive, at du i fremtiden vil blive præsenteret for en række fuldstændig irrelevante annoncer.

Du har også altid mulighed for at slette cookies. Hvis du bruger en nyere browser, kan du taste CTRL + SHIFT + Delete, så sendes du automatisk til destinationen, hvor du kan slette dine cookies.

Hvor længe lever cookies?

De fleste udbydere anvender annonce-, statistik- og indholdsrelaterede cookies, der har en levetid på 12 eller 24 måneder. Det er dog værd at bemærke, at en cookies levetid forlænges ved hvert besøg. Her sker nemlig en art genfødsel med cookien.

Selvom en cookies levetid typisk er 12 eller 24 måneder, er dette dog ikke nødvendigvis reglen. En cookies levetid er nemlig varierende og betinget af udbyderens indstillinger. Der findes cookies, der har en levetid på helt op til ti år, men disse overlever dog kun så længe, hvis du ikke sletter dem inden.

Det lovmæssige…

Ord som ’lovmæssig’, ’paragraffer’ og ’lovgivning’ fungerer ofte som en slags sovepiller. Derfor er det også en udfordring for mig som skribent at fastholde dig lige nu.

Jeg vil dog gøre mit bedste for at fortælle levende og interessant om, hvordan lovningen er inden for cookie-området.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside står der: ”Alle danske hjemmesider er omfattet af cookie-reglerne. Hvis du bruger cookies på din hjemmeside, skal du informere om dem og indhente samtykke til at sætte dem. Der er dog enkelte undtagelser.” (Erhvervsstyrelsen)

Hvis du følger linket til Erhvervsstyrelsens hjemmeside, kan du se, hvilke undtagelser der er tale om. En god idé er dog at antage, at man er omfattet af cookie-reglerne og derfor bør imødekomme de regler, der er inden for området.

Den samlede cookie-lovgivning opfordrer hjemmesideindehavere til brug af fælles mærkningsordninger med henblik på at øge gennemsigtigheden, så forbrugeren let kan få indsigt i, om og hvordan en given hjemmeside bruger cookies.

Der er tre krav, man skal opfylde, hvis man vil indgå i mærkningsordningen:

  • Der skal være samtykkeinformation på alle sidder (pop-up eller lignende)
  • Der skal være indsat et cookie-mærke i toppen af alle sider på hjemmesiden. Mærket skal være mindst 14 x 13 pixels
  • Dette cookiemærke skal linke til hjemmesidens privatlivspolitik. Du kan læse om, hvad privatlivspolitikken skal indeholde her.

Cookiemærket, som omtales i punkt to, ser ud som følger, og det kan findes på http://minecookies.org/, hvor du også kan tilmelde dig mærkningsordningen:

iconbig

Hvis man indsamler cookies, skal man informere tydeligt herom og indhente samtykke fra forbrugeren. Informationen om at man bruger cookies skal være synlig, indtil den besøgende klikker på ”OK” eller lignende. Du kan let designe dit eget script til en samtykkeboks her.

Nye cookie-regler kan være på vej

Det er ikke sikkert, at ovenstående regler gælder særligt lang tid endnu, da EU og de danske politikere ønsker mere simple regler på cookie-området.

I et nyt lovforslag fra EU-Kommissionen lægges der op til, at der skal indføres nye og mere enkle regler på området. Kommissionen har for nyligt udsendt en pressemeddelelse, hvori der står:

”Den såkaldte “cookie-bestemmelse”, der har ført til for mange anmodninger om samtykke fra internetbrugere, vil blive strømlinet. De nye regler vil give brugerne mere kontrol over deres indstillinger, hvilket vil give dem en nem måde, hvorpå de kan acceptere eller afvise sporingscookies og andre identifikatorer, når privatlivets fred bringes i fare.”

Lovforslaget fra EU-Kommisionen indebærer, at man fremover skal kunne nøjes med at godkende sine cookie-indstillinger én gang, og dette skal ske, når man installerer en ny browser.

Det er op til parlamentet, hvorvidt forslaget vedtages. Johannes Bahrke, der er EU’s pressetalsmand, håber, at forslaget kan træde i kraft senest i maj 2018.

Ovenstående EU-forslag stemmer fint overens med de danske politikeres planer. De har nemlig flere gange lagt op ændringer af de eksisterende cookie-regler. I 2014-rapporten ”30 veje til et bedre indre marked” skrev regeringen:

“Regeringen arbejder for, at der indføres ny og mere nuanceret cookieregulering, der primært stiller krav til de typer af cookies, der kan gribe ind i folks digitale privatliv. De nuværende cookieregler, som er en del af den europæiske lovgivningsramme for databeskyttelse, har vist sig mindre velegnede til at opnå formålet om kontrol med private oplysninger i den digitale verden end ventet.”

 

 

 

 

 

Få festinvationer og faglige inputs direkte i din indbakke

Kontakt os

Ring til os på 71 99 16 00
eller skriv til info@spinnakernordic.com