Online Marketing Specialist søges

Spinnaker Nordic er blandt Danmarks førende digitale bureauer, og vi søger en ny kollega til vores Digital Performance-afdeling. Elsker du online marketing og samspillet mellem ide, kreativitet og performance, og har du erfaring inden for Google og Facebook-annoncering, så er du måske lige den vi leder efter.

Vi er på udkig efter en person, som har en ægte passion for digital performance og for at skabe nye høje standarder for hvad der kan opnås samt for at udforske mulighederne i både kendte og nye annonceringsplatforme.

Vi er i dag 15 medarbejdere, som arbejder ud fra vores nye skønne rammer i Carlsberg Byen, og samtidig med at vi altid stræber efter at opnå det bedste for vores kunder og efter at være bedst i klassen i alt vi har med at gøre, har vi det fantastisk sjovt sammen. Lyder det indtil videre som noget for dig, så læs lidt videre.    

Stillingen:

·   Stillingen er en permanent stilling under titlen Online Marketing Specialist

·   Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 9.00 til kl. 17.00 inkl. en daglig frokostpause på 30 minutter.

·   Kompensationspakke aftales

·   Kontoret ligger i hjertet af Carlsberg Byen med en skøn udsigt

Ansvarsområder:

·   At bygge kampagner på Google Ads, Facebook Ads, Snapchat, mv. inden for alle annonceformater

·   Optimering af kampagner på tværs af alle annonceringsplatforme

·   Skrive og redigere annoncetekster på både dansk og engelsk.

·   Skrive og redigere marketingtekster på både SKU-, brand- og kategoriniveau.

·   Samarbejde tæt med kunder og medlemmer af vores interne tekniske team for at sikre at blandt andet tracking fungerer og er opsat optimalt, kampagner bliver igangsat og forløber uden udfordringer, mv.

·   Budgetmonitorering på vegne af kunder

Den ideelle kandidat:

·   Har erfaring fra ansættelser i et eller flere bureauer tidligere

·   Er certificeret i alle 5 områder i Google Skill Shop

·   Har perfekt skreven og talt dansk og engelsk. Det vil sige evnen til uden videre indsats at kommunikere professionelt på de to sprog.

·   Er Excel/Google Sheets superbruger

·   Besidder evnen til at arbejde i agilt miljø, hvor der rykkes hurtigt

·   Har en stærk ejerskabsfornemmelse for sine projekter og kunder.

·   Har evnen til at prioritere sin tid effektivt.

Hvis det stadig lyder som noget for dig så send din ansøgning samt CV til os på job@spinnakernordic.com!

Har du spørgsmål til stillingen eller til rekrutteringsforløbet er du meget velkommen til at ringe til os på +45 71 99 16 00.

Spinnaker Nordic

Bryggernes Plads 17, Carlsberg Byen, 1799 København V