Optimer AdWords med disse 16 tips

fa-mere-ud-af-google-adwords

Optimer AdWords med disse 16 tips

Der er høj konkurrence på AdWords, hvilket betyder højere klik-priser, og at det bliver mere og mere udfordrende at have en god ROI .

Optimer AdWords

Med disse 16 tips kan du selv optimere din AdWords-konto.

#1 Optimer din CTR

Man kan se CTR (Click Through Rate) som livsnerven i en AdWords-konto, da det er klikkene, der får dine besøgende ind på din side.

CTR udregnes ved at tage antallet af visninger på din annonce og dividere dette antal med antallet af gange, der er blevet klikket på din annonce.

Sæt søgeordene med lav CTR på pause

Optimering af søgeord er en effektiv måde, hvorpå man kan optimere en annonces CTR. Dette kan gøres ved at pause eller slette de søgeord, der har et højt antal visninger, men ikke særlig mange klik eller slet ingen klik.

Sådan en ændring vil optimere din AdWords-kontos effektivitet og nedbringe dine omkostninger pr. klik.

Det vil betyde, at din hjemmeside vil få mere trafik for samme budget.

#2 Fokuser på relevante søgeord

En for bred vifte af søgeord kan nemt blive et problem, hvis søgerne ikke føler, at din annonce passer til det, de har søgt på.

Dette kan også resultere i, at din CTR falder. Google foreslår selv, at man starter med 10-20 søgeord og herefter udbygger, men det er bedre at lave flere annoncer med få søgeord end at lave få annoncer med mange søgeord.

Man kan sagtens lave en meget god annonce med 1-3 søgeord.

Husk negative søgeord

En måde at undgå, hvorpå du kan undgå, at dine søgninger bliver for brede, er ved at lave en liste med negative søgeord.

Hvis du ikke allerede bruger negative søgeord, er det en meget god idé at komme igang, da det er en rigtig god måde at kontrollere dine annoncer på, både konkrollen over hvor bredt annoncerne skal ramme, og at din annonce ikke dukker op de forkerte steder.

Brug hjælpeværktøjer

En anden god måde at vælge de rigtige søgeord på er ved at lave en brainstorm, inden du sætter sine annoncer op.

Til dette kan man med fordel benytte sig af Googles egen søgeordsplanlægning (keyword planner) og ubersuggest.com.

#3 Brug mere restriktive match-typer

Prøv at bruge mere restriktive søgeordstyper, fx hvis du bruger bred match og skifter til modificeret bred match.

Dette vil øge din CTR pænt og sikre, at din annonce kun bliver vist til mere relevante søgninger.

Her er en lille forklaring af de forskellige match-typer, som man kan benytte i AdWords:

Bredt match

Er standard søgeordstypen for alle dine søgeord. Annoncer kan blive vist ved søgninger, der inkluderer stavefejl, synonymer, relaterede søgninger og andre relevante varianter.

Eksempel på søgeord: sort jakkesæt
Eksempel på søgning: køb mørk jakke

Modifikator til bredt match (+)

Annoncer kan vises ved søgninger, der indeholder den modificerede term (eller relevante varianter, men ikke synonymer) i vilkårlig rækkefølge.

Eksempel på søgeord: +sort +jakkesæt
Eksempel på søgning: jakkesæt sorte

Sætningsmatch (“”)

Annoncer kan vises ved søgninger, der er en sætning, og relevante varianter af denne sætning.

Eksempel på søgeord: “sorte jakkesæt”
Eksempel på søgning: køb sorte jakkesæt

Eksakt match ([])

Annoncer kan vises ved søgninger, der er en eksakt term og relevante varianter af denne eksakte term.

Eksempel på søgeord: [sort jakkesæt]
Eksempel på søgning: sort jakkesæt

Negativt match (-)

Annoncer kan vises ved søgninger uden termen.

Eksempel på søgeord: -sort
Eksempel på søgning: Skræddersyede jakkesæt

#4 Minimer dine omkostninger

For at sætte dine omkostninger ned bør du gennemgå alle dine aktive søgeord og pause dem, der klarer sig dårligt.

Overvej at sænke bud på de søgeord, hvis gennemsnitlige pris pr. klik er over kontogennemsnittet. Dette vil sænke dine omkostninger og give mulighed for mere trafik.

Hvis din konto har nok historie opbygget, kan du med fordel pause de søgeord, der ikke har konverteret førhen. Dette vil frigøre budgettet for de søgeord, der resulterer i konverteringer.

Justér dine klikpriser

Derudover kan du prøve at placere dine søgeord mellem 3. og 4. position og lade annoncører med mange penge betale i dyre domme for at ligge i 1. og 2. position.

Hvis du bliver begrænset af budgettet, kan du evt. pause konverteringssøgeord med høje omkostninger pr. konvertering.

Ved at pause de søgeord med høje omkostninger pr. konvertering, vil du frigøre budgettet for de søgeord, der konverterer til en lavere pris.

Effekten af dette vil være, at dine konverteringer vil blive billigere, og på den måde vil du tjene mere.

#5 Skriv bedre annoncer

Lav altid mere end en annonce pr. annoncegruppe.

Når du gør dette, kan du lade annoncerne konkurrere mod hinanden og på den måde finde ud af, hvilke ord der er mest effektive i forhold til at få brugerne til at vælge din annonce frem for din konkurrents.

Jeg har lavet en liste med 8 punkter, du bør tænke over, hver gang du skriver en annonce:

  1. Inkludér dit søgeord 1 eller 2 gange
  2. Brug et udråbstegn!
  3. Et simpelt call-to-action
  4. Split-test 2 varianter af annonceteksten
  5. Skriv prisen (hvis der er en pris)
  6. Kig på konkurrenterne
  7. Brug annonceudvidelse
  8. Sørg altid for at lav en forventningsafstemning, så kunden føler, han lander på den rigtige side

Hvis du har en side med salg, så sørg for, at dine annoncer er fokuseret på salg.

Det er ikke alle besøgende, som er klar til at købe, men når du har forenklet shopping-processen for dem, vil flere være tilbøjelige til at købe fra dig, efter de har klikket på din annonce.

Tilbyd rabatter, kampagner, gratis forsendelse, loyalitetsprogrammer og så videre. På denne måde vil du helt sikkert tiltrække kunder, der er indstillede på at købe.

#6 Gennemgå indstillingerne

Der er mange, der bruger standardindstillingerne, når de opretter en ny AdWords-kampagne. Men det vil jeg fraråde, da du ikke kan se, hvilke annoncer der virker, fordi Google booster den første annonce, der giver lidt klik.

Der er specielt to indstillinger, der er vigtige at have styr på, når man laver annoncer i AdWords.

Annoncerotation

Som nævnt i punktet før; når du har flere annoncer pr. annoncegruppe, kan du split-teste dem mod hinanden. Når du gør dette, er det meget vigtigt, at dine annoncer ikke er sat til at fokusere på klik, som Google har sat som standardindstilling på annoncerotation.

Hvis man skal have data, man kan bruge til noget, skal man sætte annoncerotation til “rotate indefinitely”.

På den måde bliver dine annoncer vist lige mange gange. Når du mener, du har den tilstrækkelige mængde data, kan du kigge på, hvilke annoncer der virker bedst. Det giver dig mulighed for at fjerne eller pause de annoncer, der performer dårligt.

Leveringsmetode

Her har du to muligheder, standard eller accelereret.

Ved indstillingen standard vælger Google at fordele visningerne af dine annoncer jævnt ud på et døgn, mens ved accelereret får du så mange visninger som muligt og så hurtigt som muligt.

Det eneste tidspunkt, hvor jeg kan se, at standardindstillingen giver mening, er, når man sidder med et meget begrænset budget og ikke vil løbe tør for penge, inden klokken 12:00 hver dag.

Ellers kan man lige så godt ændre det, selvom det måske ikke vil gøre den store forskel.

#7 Bland ikke display- og søgenetværket

For at forbedre din CTR, så sørg for, at de annoncer, du har lavet på søgenetværket, ikke også er tilmeldt displaynetværket.

Der er intet, der vil flatline din kontos CTR hurtigere end at kombinere displaynetværket med søgenetværket.

Sørg derfor altid for at lave en kampagne til søgenetværket og en kampagne til displaynetværket.

#8 Link AdWords og Analytics

Selvfølgelig har alle som bruger AdWords linket deres Analytics- og AdWords-konto sammen – eller har de? Hvis du er en af dem, der ikke har fået gjort det endnu, så skal du gå ind i administrationsdelen i Analytics og vælge “AdWords linking”.

Herunder er det meget simpelt, og du skal bare følge opsætningen skridt for skridt.

Hvis du ikke kan se koblingen mellem dine konti med det samme, skal du ikke blive nervøs – nogle funktioner hos Google tager tid.

#9 Tilføj alle relevante extensions

Af en eller anden årsag er der mange, som glemmer at tilføje de mulige og relevante ad extensions til deres annoncer. Det er ærgerligt, fordi ad extensions kan være med til at gøre dine annoncer større og mere tydelige.

optimer AdWords hjælp til adwordsDerudover kan ad extensions også være med til at skabe troværdighed over for brugerne.

Sitelinks – og call extensions

Især sitelinks extensions og call extensions vil jeg kraftigt anbefale, da sitelinks exstensions er med til at gøre din annonce større og mere synlig; dette gør også, at Google ranker din annonce højere.

Call extensions giver brugeren mulighed for at kontakte dig lynhurtigt, hvilket er med til at give dig troværdighed blandt de søgende på Google.

#10 Displaynetværket – Kun relevante sider

Det er vigtigt at undgå at bruge manuelle placeringer til at overvåge dine automatiske placeringer, når du kører annoncer på Googles displaynetværk.

Derfor bør du nøje vælge dine demografiske mål i forhold til din målgruppe.

Ram de rigtige personer

Dette vil sikre, at dine annoncer bliver vist til de rigtige personer og på de rette steder.

Lad os give et hypotetisk eksempel på en reklame, der dukker op det forkerte sted. Hvis du har en webshop, der sælger hårprodukter, så er du ikke interesseret i, at dine annoncer dukker op på sider, som har ulækkert og bizart indhold, da dine produkter på den måde kan blive associeret med noget ulækkert.

optimer AdWords hjælp til adwords

Derfor er det vigtigt, at alle de rigtige undtagelser er lavet.

Du kan sørge for at have den ene eller begge af “Campaign Placement Exclusions” eller “Site category options”, som giver en komplet liste over kategorier, du kan ekskludere, fx følsomt indhold, typer af placeringer, videoindhold og annonceplaceringer.

#11 Tjek din afvisningsprocent

Bruger du den mest relevante landingsside?

Hvis du har en god CTR, men ingen konverteringer, kan det være, fordi folk hopper væk fra din side, når de ser den.

Der kan være mange grunde til, at folk hopper væk fra din side, og du bør altid bestræbe dig på at afklare årsagerne hurtigst muligt.

#12 Relevant landingsside

Kombiner den rigtige annonce med den rigtige landingsside!

En ting, der kan flatline din konto, er en forkert annonce- og landingsside-kombination. Lad os sige, du administrerer AdWords til en hjemmeside, der sælger både bærbare og stationære computere, og din annonce er som følger:
optimer AdWords

Annoncen og din landingsside skal passe sammen

 

Brugeren har søgt efter bærbare computere, men annoncen sender dig til en landingsside, hvorpå der ligger desktops.

I dette tilfælde er det næsten garanteret, at personen hopper væk fra din side igen.

Da kunden har klikket på din annonce med tro på, at dette ville føre ham til en side med bærbare computere, er chancerne for, han vil vende tilbage til SERP for at finde den bærbare, han leder efter næsten 100%, når han præsenteres for stationære computere i stedet for.

Så sørg for, at du altid bruger den mest relevante landingsside til dine annoncer.

#13 Synlige kontaktoplysninger

Sørg for at gøre det latterligt nemt for dine besøgende at kontakte dig. Hvis de ikke kan finde dine kontaktoplysninger, kan det have afgørende betydning for, hvorvidt de kontakter dig.

Telefonnumre, Skype, Facebook og Twitter, jo flere måder du giver de besøgende for at kontakte dig, desto større chance er der for, at de kontakter dig.

Sørg også for, at oplysningerne er lette at finde og placeret et sted i en letlæselig skrifttype og farve.

Dette betyder normalt over folden, i headeren eller i store letlæselige bokse.

#14 Ryd op på din hjemmeside

En rodet side med for meget information (billeder, videoer, tekst og links) kan være meget uoverskuelige.

Folk kan godt lide overskuelige og letlæselige hjemmesider. Derfor er det også vigtigt, at din landingsside forklarer klart og tydeligt, hvad dit budskab er.

#15 Opsæt et mål for din side

Det er vigtigt, du har et mål med alle dine sider på din hjemmeside. Hvis din side er fyldt med indhold, der ikke giver brugeren værdi, virker det forstyrende, og den besøgende vil højst sandsynligt finde et bedre sted at læse den information, personen leder efter.

Få “kundens” oplysninger nemt

Hvis du har brug for at bede om en masse oplysninger, så vent med at indsamle disse oplysninger efter den besøgende har udfyldt og sendt de mest nødvendige oplysninger, dvs. navn, e-mail og måske telefonnummer.

Så har du allerede kunden i nettet og kan herefter bede om flere oplysninger senere i processen.

Hvis du vil have dine besøgende til at downloade en brochure eller en e-bog, er der nogle fordele ved en download-knap eller et link.

Det er ikke nødvendigt med nogen form for lange formularer, der skal udfyldes. Hvis du skal have mange oplysninger, så få dem på et senere tidspunkt. Den grundlæggende interaktion mellem de besøgende og dig skal være helt simpel og effektiv.

Gør det nemt at købe

Hvis det er salg, der er målet, så sørg for, at “indkøbskurv-knappen” er let at finde. Og gør salgsprocessen så kort og nem som muligt.

Ingen kan lide at tilbringe timer på at udfylde online formularer.

#16 Mobil-optimér din hjemmeside

Det er vigtigt, at din hjemmeside er nem at bruge på “små skærme”, da rigtig meget trafik over nettet i dag foregår over mobilen.

Derudover er det vigtigt, at de besøgende kan trykke på de knapper, der er på din hjemmeside, og at menuen forbliver meget overskuelig.

Lav din side hurtigere

Hvis du efter en gennemgang af ovenstående punkter stadigvæk ikke opnår konverteringer på din hjemmeside, så prøv at tage et kig på din hjemmeside og sikre, at din sides indlæsningshastighed er høj.

Hvis du har for meget indhold på dit websted, kan den tage lang tid at indlæse. Når det sker, er der en meget større risiko for, at de besøgende hurtigt forlader din hjemmeside.

Det vil være som at kaste penge væk. Så sikre dig, at load-tiden ikke er et problem. Dette gælder især for mobile brugere.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have en mobil optimeret hjemmeside, uanset hvilken branche du er i.

At have en mobilvenlig hjemmeside vil sikre, at alle har adgang til dine produkter eller tjenester, når og hvor de ønsker.

Kontakt os her:

Ring på 71 99 16 00 eller skriv på info@spinnakernordic.com

Få festinvationer og faglige inputs direkte i din indbakke

Kontakt os

Ring til os på 71 99 16 00
eller skriv til info@spinnakernordic.com