Spincast – Episode 32: Peter Svarre fortæller om det store SoMe-paradigmeskifte

Peter Svarre - Techlash - Det Store SoMe paradigmeskifte - Spincast - Episode 32

Spincast – Episode 32: Peter Svarre fortæller om det store SoMe-paradigmeskifte

I episode 32 har vi atter engang fornemt besøg af et menneske uden for Spinnaker-familien. Gæsten i dagens epsiode er Peter Svarre, som er en erfaren marketing-ræv, der har været i gamet i over 20 år. Hans CV tæller blandt andet en toppost hos B&O og bogudgivelsen Den Perfekte Storm, der beskæftiger sig med de sociale medier. 

Episode 32 tager afsæt i en artikel, som Peter for nyligt skrev til Kommunikationsforum. Artiklen, der bærer navnet Det store SoMe-paradigmeskifte, indtager et kritisk perspektiv på de afledte effekter af de sociale mediers afhængigsskabende brugerflader.

Faktisk går Peter så vidt i sin kritik, at han kalder de sociale medier for en slags pushere, som både afhjælper et behov og skaber et nyt. Det ene øjeblik gør de sociale medier os usike og tvivlsomme på grund af vores venners succesfulde liv, mens de det næste øjeblik giver os muligheden for at være i centrum, hvilket sandsynligvis vil føre til usikkerhed blandt vores venner og bekendte.

Snakken med Peter var ekstremt interessant og gav stof til eftertanke. Peter skyder særligt med skarpt efter teknologigiganterne, der står bag mange af de medier, han i episode 32 forholder sig kritisk til, men han anerkender også, at menigmand selv har et ansvar for ikke at udvikle et overforbrug af de sociale medier.

Vi, Spinnaker Nordic, vil atter engang gerne takke Peter for sin deltagelse. Det er ekstremt berigende for vores podcast, og derfor meget værdsat, at en masse kloge hoveder takker ja til at medvirke.

Kunne du tænke dig at deltage i Spincast, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til Jesper Nørskov Jensen, der er tovholder på projektet. Du kan fange ham på følgende mail: jnj@spinnakernordic.com.

Få festinvationer og faglige inputs direkte i din indbakke

Kontakt os

Ring til os på 71 99 16 00
eller skriv til info@spinnakernordic.com