Har du hørt begrebet ’employee advocacy’ før? Hvis ikke, betyder det ikke nødvendigvis, at du ikke kender til konceptet. Employee advocacy handler nemlig om at gøre ens medarbejdere til digitale ambassadører for ens virksomhed, hvilket mange virksomheder praktiserer i større eller mindre grad.

Thea Jepsen, der til dagligt knokler som content manager hos Infomedia, har arbejdet yderst aktivt med employee advocacy over en længere periode. I episode 34 giver hun en grundig introduktion til fænomenet og deler ud af tips og tricks til, hvordan man kan excellere inden for disciplinen. Det kræver nemlig en detaljeret strategisk plan og en stor indsats, hvis man vil opnå stor succes med employee advocacy.
Det var meget lærerigt og inspirerende at have Thea i studiet til en snak om en disciplin, som vi hos Spinnaker Nordic ikke har været dygtige nok til at praktisere.
Vi blev via Theas besøg yderst bevidste om, at der er vækstpunkter, og derfor er det ikke utænkeligt, at piben får en anden lyd fremover, nu når vi har fået indsigt i, hvor store gevinster der kan hentes på at dyrke denne disciplin.
Kunne du tænke dig at deltage i Spincast, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til Jesper Nørskov Jensen, der er tovholder på projektet. Du kan fange ham på følgende mail: jnj@spinnakernordic.com.