Spincast – Episode 35: Tips til Facebook-markedsføring med Julia Fennefoss Vollertsen

Julia Fennefoss Vollertsen - Spincast - Episode 35 - Facebook-annoncering og algortimeændring

Spincast – Episode 35: Tips til Facebook-markedsføring med Julia Fennefoss Vollertsen

Det er ikke længe siden, at Mark Zuckerberg tittede frem og varslede ændringer i Facebooks algoritme. Ændringer, der blandt andet skulle bidrage til at øge antallet af meningsfulde interaktioner.

Facebook var blevet for overfyldt med annoncer og ligegyldigt bras, og Facebooks bagmænd ønskede at skubbe platformen i en retning af, hvor den tidligere havde befundet sig.

Mark Zuckerbergs erklæring førte til en hel del panik hos marketing-folk og virksomheder, der i lang tid havde brugt Facebook som en central del af deres annonceringsstrategi, for ville ændringerne nu skade ens forretning markant og burde man kigge sig om efter alternative annonceringsplatforme?

Ikke nødvendigvis. For selvom det er blevet dyrere at annoncere på Facebook, er der ikke nødvendigvis nogen grund til at smide vielsesringen fra sig og hysterisk skrige: “Du er død for mig!”

Man kan nemlig stadigvæk generere meget trafik og mange salg via Facebook, hvis ens kampagner er veludviklede og skræddersyede mod veldefinerede målgrupper.

For at blive klogere på selve algoritmeændringen og hvordan man skal håndtere denne, hev vi Julia Fennefoss Vollertsen i studiet til en snak.

Julia er til daglig Head of Social hos Landbrug & Fødevarer, og hun er ekstremt skarp på digital markedsføring, særligt Facebook.

I episode 35 kan du høre, Julia forklare, hvad algoritmeændringen indebærer. Derudover giver hun gode tips til, hvordan man skal bruge Facebook som annonceringsplatform, hvis man vil have det maksimale ud af sin indsats.

Vi vil atter engang gerne takke Julia for sin deltagelse. Det var både underholdende og ekstremt lærerigt at have dig med i Spincast, så tak for din tid og dine visdomsord!

Kunne du tænke dig at deltage i Spincast, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til Jesper Nørskov Jensen, der er tovholder på projektet. Du kan fange ham på følgende mail: jnj@spinnakernordic.com.

Få festinvationer og faglige inputs direkte i din indbakke

Kontakt os

Ring til os på 71 99 16 00
eller skriv til info@spinnakernordic.com