404 Fejl: Den usynlige trussel og hvordan du bekæmper den

404 Fejl: Den usynlige trussel og hvordan du bekæmper den

In this article

 

Lad os dykke ned i hvad en 404 fejl er og hvordan du løser denne fejlmeddelelse.

Hvad er en 404 fejl egentlig?

En 404 fejl, også kendt som "HTTP 404 Not Found," er en fejlmeddelelse, der vises på dit website, når en besøgende forsøger at åbne en side, der ikke eksisterer. Hvis du ikke har undersøgt dit website for 404 fejl, kan der uden at du ved det, være flere hundreder 404 fejl på din hjemmeside. Disse 404 fejl kan opstå af flere årsager:

URL'en er forkert:

  • Enten på grund af en tastefejl eller fordi URL'en er blevet ændret uden at der er foretaget en korrekt redirect efterfølgende. Hvis der dukker en 404 fejl op pga. en tastefejl i URL'en, vil det bare være en servicemeddelelse til brugeren og ikke blive bedømt negativt af Google, da siden aldrig har eksisteret. 

Siden er blevet flyttet, slettet eller omdøbt:

  • Hvis en side er blevet flyttet, omdøbt eller slettet uden en korrekt redirect, vil brugeren møde en 404 fejlmeddelelse.

Tekniske problemer

  • Problemer med serveren eller DNS kan også indirekte føre til 404 fejl

404 fejl kan have negativ påvirkning på din SEO værdi og brugervenlighed, da de kan føre til en høj bounce rate, som giver en dårlig oplevelse for brugeren og den høje bouncerate er et signal til Google om at websitet ikke leverer værdi til brugeren, så den vil blive nedprioriteret i søgninger på Google.

Derfor er det vigtigt at identificere og rette disse fejl hurtigt for at opretholde en god brugeroplevelse og optimal SEO-performance.

 

Sådan opsporer du 404 fejl på dit website

Men hvordan undersøger du om der er 404 fejl på dit website, der er heldigvis en række gode værktøjer, der kan hjælpe dig til at opspore 404 fejl. Vi vil her give dig en række eksempler på nyttige værktøjer i jagten på 404 fejl.

Brug Google Search Console

Google Search Console er et uundværligt værktøj til at identificere 404 fejl. 

Når du er logget ind på din Google Search Console, skal du i venstre side vælge menu knappen "Pages" under Indexing. så åbner der sig en side der viser alle sider der er indekseret og alle de sider der ikke er indekseret.

Hvis der dukker et felt op der hedder "Not found (404)", kan du klikke på dette felt, som vil vise dig alle de sider der har en 404 fejl. Det er en af de mest effektive og nemme metoder, da den udnytter data, som Google allerede indsamler under deres regelmæssige crawling af dit website.

Eksterne programmer

Der findes en række SEO værktøjer, som kan hjælpe med at opdage tekniske fejl på dit website, f.eks. Screaming Frog. Dette kraftfulde værktøj kan crawle dit website og identificere alle 404 fejl, som du kan eksportere i et overskueligt regneark.

Opret en brugerdefineret rapport i Google Analytics

Hvis du bruger Google Analytics, kan du oprette en brugerdefineret rapport for at spore 404 fejl, ved filtrere din rapport efter de sider der har en page title der indeholder "404 Not Found", "Page not found" eller andre varianter af denne page title, det vil variere lidt fra website til webstie. Rapporten kan give dig en liste over de sider som har en 404 fejl.

Brug CMS specifikke programmer

Hvis dit website kører på Shopify, kan du bruge apps som SEOAnt eller hvis du bruger WordPress, kan plugins som "Redirection", til at hjælpe med at overvåge og håndtere 404 fejl direkte fra dit CMS dashboard.


Sådan løser du dine 404 fejl

Her er en række metoder, til at rette dine 404 fejl.

1. Tjek og ret URL'en

Kontroller, om URL'en er korrekt skrevet. I enkelte tilfælde kan der være tale om en tastefejl, som fører til en 404 fejl. I så fald opdater URL’en så den er skrevet korrekt.

2. Omdiriger med 301 Redirects

Sider kan være flyttet eller slettet, brug derfor en 301 redirect, hvor du sender brugeren videre til den korrekte side. Det kan være et produkt der har fået et nyt navn og derfor fungerer den gamle URL ikke længere, så skal der bare foretages en redirect til den nye side med den nye URL eller der kan være tale om sider der er fjernet, der kan man vælge at redirecte til en lignende side eller forsiden.

3. Opdater broken links

Intern og ekstern overvågning: Gennemgå både interne og eksterne links regelmæssigt for at sikre, at de peger på eksisterende sider. Hvis de peger på sider der får en 404 fejl, er det et broken link, dem skal du opdatere. Disse broken links kan findes med værktøjer som f.eks. Ahrefs, Semrush eller Screaming Frog.

4. Robots.txt

Hvis der er nogle gamle sider, som ikke er relevante for din virksomhed længere, som får en 404 fejl, kan du udover at omdirigere dem til en anden side også indsætte dem i din robots.txt fil, som fortæller Googles crawl robotter at de ikke skal crawle denne side.

5. Ryd Cache og Opdater Sitemap

Ryd browserens cache for at sikre, at ændringer vises korrekt og opdater dit sitemap og sæt den ind i  Google Search Console for at sikre, at ændringer bliver indekseret.

 

Med disse fif skulle du gerne blive klogere på hvad 404 fejl er og hvordan du fjerner dem fra dit website. Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du altid kontakte vores dygtige SEO team hos Spinnaker Nordic.

 

 

Andere Artikel