Guide: Sådan udarbejder du en persondatapolitik og opnår de besøgendes samtykke

GDPR - Blogindlæg - Sådan udarbejder du en persondatapolitik og opnår de besøgendes samtykke

Guide: Sådan udarbejder du en persondatapolitik og opnår de besøgendes samtykke

 

Den 25. maj træder reglerne for GDPR i kraft. I denne artikel får du seks konkrete tips til, hvordan du kan sikre, at din hjemmesides datapolitik lever op til de kommende krav.

GDPR er noget som både store og små virksomheder er nødt til at sætte sig ind i. Uanset om ens virksomhed består af en eller tusind personer, er man nemlig forpligtet til at følge reglerne.

GDPR-reglerne foreskriver nemlig, at en enhver virksomhed, som opbevarer så meget som én kundes navn eller e-mailadresse, er forpligtet til at efterkomme regelsættet.

Hvis din hjemmeside besøges af folk fra EU, er det nødvendigt, at du har en synlig datapolitik, som de besøgende kan give deres samtykke til. Det kan du læse meget mere om hos Cookiebot.

Via ovenstående link kan du læse nærmere om detaljerne i persondataforordningen. Dette er ikke noget, som jeg yderligere kommer til at beskæftige mig med i dette blogindlæg. I stedet vil jeg give en ultrakonkret og enkelt guide til, hvordan du nemt og hurtigt kan sammensætte en persondatapolitik og opnå dine besøgendes samtykke til at indsamle data.

Guide: Sådan udarbejder du din persondatapolitik og opnår samtykke til dataindsamling

Jeg har valgt at lave guiden i trin. Seks trin skal du igennem, før du kan sove med ro i sjælen og ikke længere skal bekymre dig om GDPR.

  1. Allerførst skal du kopiere Minecookies cookie- og privatlivsskabelon.
  2. Tilret skabelonteksten, så den passer til din hjemmeside og virksomhed.
  3. Tjek din hjemmeside på Cookiebot. Her kan du bestille en rapport, der fortæller dig, hvilke cookies din hjemmeside benytter.
  4. Skriv disse cookie-typer ind under relevante overskrifter i din omskrevne skabelontekst. Sproget skal være letforståeligt, og det skal tydeligt fremgå, hvad de forskellige cookies bruges til.
  5. Opret en ny landingsside på din hjemmeside, hvor du indsætter den omskrevne skabelontekst. Sørg for, at opsætningen er overskuelig og pæn. Jeg anbefaler, at du tilføjer et link til landingssiden i footeren, hvis du har mulighed for det. Ellers kan du tilføje siden til menuen.
  6. Herefter skal du have opsat en samtykke-funktion, som sikrer, at de besøgende informeres om indsamlingen af data og giver samtykke til denne. Der er forskellige måder at gøre dette på. Bruger du WordPress, er det yderst let via pluginnet Cookie Notice. Minecookies har også udarbejdet en række scripts, der kan levere varen. Find disse her.

Når du har fulgt de seks ovenstående trin, har du fået styr på din persondatapolitik. God fornøjelse.

Få festinvationer og faglige inputs direkte i din indbakke

Kontakt os

Ring til os på 71 99 16 00
eller skriv til info@spinnakernordic.com