Hvorfor skal du annoncere for dit eget brand?

Google AdWords - Skal man annoncere på sit eget brand

Hvorfor skal du annoncere for dit eget brand?

Flere af vores kunder spørger sommetider om, hvorvidt de bør annoncere på deres eget brandnavn. Vores rådgivning er entydig på det område: Du bør altid annoncere for dit eget brand på AdWords. I dette indlæg uddyber vi hvorfor.

Der er mange argumenter for at annoncere på søgninger, der indeholder ens brandnavn, og vi vil løbende fremlægge en række af de bedste i dette blogindlæg.

Forhåbentligt er du på vores hold, når du har læst hele indlægget.

Måske byder dine konkurrenter på dit brandnavn

Du risikerer, at dine konkurrenter byder på søgninger, der indeholder dit brandnavn. Sker dette, risikerer du, at de høster størstedelen af trafikken, selvom du befinder dig øverst i de organiske resultater. Der er nemlig ingen garanti for, at de besøgende scroller ned til de organiske resultater.

Vælger du at byde på dit eget brandnavn, falder risikoen for, at potentielle kunder ender på en af dine konkurrenters sider.

Hvis du opbygger dine annoncer fornuftigt, vil det nemlig være tydeligt for potentielle kunder, at din side er den mest relevante på den pågældende søgning.

Den høje relevans vil også være tydelig for Google, hvilket kommer dig til gode. Du vil nemlig få en høj Quality Score, hvilket betyder lave klikpriser. Det kan du læse mere om her, hvor vi giver dig en komplet Google Adwords-introduktion.

Er der andre, der sælger dine produkter?

Du skal ikke kun frygte, at konkurrenterne byder på dit brandnavn. Det kan også sagtens være, at forhandlere af dine produkter byder på dit brandnavn.

Mange produkters navne indeholder jo et brandnavn, hvorfor det giver rigtig fin mening at byde på søgninger, der indeholder det pågældende brandnavn, når man annoncerer for de forskellige produkter. 

Stærke annoncer kan profilere din virksomhed på den ønskede måde

Når du annoncerer på dit brandnavn på søgemaskinerne, står du naturligvis for udarbejdelsen af annoncerne. Du har dermed kontrol over annoncernes tone, budskab og stil. Lav annoncer, der forstærker den ønskede profilering af din virksomhed.

AdWords giver dig mulighed for at lave flere forskellige annoncer. Du kan dermed afprøve forskellige budskaber og formuleringer.

Løbende får du en masse data i AdWords, og disse data er guld værd. Disse data giver dig nemlig mulighed for bruge størstedelen af annoncekronerne på de  annoncer, der ‘performer’ bedst.

Er du overbevist?

Det er selvfølgelig op til dig, hvorvidt du vil annoncere på dit brandnavn. Vi er dog ikke i tvivl om vores holdning til dette felt.

Selvom din virksomhed topper de organiske søgninger på brandsøgninger, betyder dette ikke, at de søgende nødvendigvis ender på din side.

Hvis der er fem, som byder på søgninger, hvor dit brandnavn indgår, er det nemlig ikke engang sikkert, at de potentielle kunder eksponeres for de organiske søgeresultater. Måske klikker de sig ind på en af dine konkurrenters sider via en AdWords-annonce, inden de scroller ned til de organiske resultater.

Hvis du mangler et dygtigt AdWords-team til at opsætte kampagner, der sikrer, at dine annoncer bliver vist på brandsøgninger, så tøv ikke med at tage kontakt til os på 71 99 16 00.

 

Få festinvationer og faglige inputs direkte i din indbakke

Kontakt os

Ring til os på 71 99 16 00
eller skriv til info@spinnakernordic.com